f

11. Februar 2021

Administration|Nord er jeres nye ejendomsadministrator. På baggrund af mere end 10 års erfaring i branchen har jeg set et behov for at starte en ny ejendomsadministration, der har fokus på relationelle samarbejder, hvor den enkelte kunde er i fokus. Det betyder, at jeg tager udgangspunkt i jeres behov, hvor jeg skræddersyr ydelserne til jeres forening. 

For mig er det vigtigt at opbygge langsigtede samarbejder, som gør mig i stand til at levere den bedste sparring på baggrund af et indgående kendskab til jeres forening. Derfor investerer jeg tid – på egen regning – i at lære jeres forening at kende, da jeg har erfaret, at det er nøglen til et succesfuld samarbejde, som skaber værdi på jeres bundlinje.

Fra regnskab og budgetter til professionel rådgivning og sparring

Hos Administration|Nord tager jeg mig af alle administrative opgaver for ejer-, andels-, og grundejerforeninger. Mere konkret betyder det, at jeg har ansvaret for den daglige administrative drift og hjælper med at bidrage til en sund forening.

Jeg tilbyder følgende opgaver:

  • daglig administration af foreningen
  • løbende bogføring og fakturabehandling
  • klargøring af regnskabsmateriale til foreningens revisor
  • budgetudarbejdelse i samarbejde med bestyrelsen
  • koordinering, deltagelse og efterbehandling af bestyrelsesmøder/generalforsamlinger
  • kommunikation med beboerne og relevante parter
  • løbende sparring og professionel rådgivning.

Administration|Nord tilbyder ligeledes konsulenttimer til administrationsfirmaer, som enten har særligt travlt i en periode eller ønsker en fast konsulentaftale nogle timer om ugen.

Konsulenttimerne kan hjælpe jer med at skabe ro og overblik, og kan planlægges, så det passer optimalt ind i jeres dagligdag:

  • i en kortere periode, f.eks. i forbindelse med spidsbelastninger
  • nogle timer om ugen i en længere periode, f.eks. når der ikke er timer nok til en fuldtidsansat
  • på ubestemt tid, f.eks. i forbindelse med rekruttering, hvor man ønsker ro til at vente på den rigtige kandidat til stillingen.

Har du brug for en professionel administrativ sparringspartner i jeres forening eller har dit administrationsfirma brug for en hjælpende hånd, så tag fat i mig i Administration|Nord på LILO@admnord.dk eller +45 60 15 64 51.